Billedkunst B
Til SøgningOm faget
Undervisningen på B-niveau indeholder mere teori og kunsthistorisk stof, og du arbejder mere selvstændigt med de praktiske kunstprojekter.
I billedkunst lærer du om visuelle udtryk, fx billeder, installationer og arkitektur.
Du arbejder med både selv at skabe kunstprodukter og med at analysere kunstværker fra forskellige kulturhistoriske perioder samt kunst fra de sidste 10-20 år.
Undervisningen veksler mellem det praktiske, teoretiske og analytiske arbejde med visuelle udtryk, dvs. med billeder, installationer og arkitektur. Den faglige viden vil du afprøve praktisk i egne visuelle opgaver og bruge til at forstå kunstværker.
Du vil også lære at skelne mellem en personlig oplevelse af et visuelt udtryk og en analytisk tilgang til visuelle fænomener.
Undervisningen veksler mellem lærerstyret undervisning og projektarbejde. I slutningen af undervisningsperioden skal du udarbejde et individuelt eksamensprojekt. Fælles for alle arbejdsformer er, at processen og dine praktiske opgaver skal samles i en portfolio.
Eksamen består af en mundtlig prøve. Eksamen varer 30 minutter med 60 minutters forberedelsestid.
Eksamen på B-niveau er som på C-niveau, dog med mere vægt på dit eksamensprojekt. Dvs den mundtlige prøve, sker på grundlag af dels dit eksamensprojekt og dels en opgave i det teoretisk analytiske stof med udgangspunkt i din portfolio.
Adgangskrav
Du skal have gennemført undervisningen i Billedkunst C eller dokumentere tilsvarende faglige forudsætninger for at blive optaget på Billedkunst B.