Fransk begynder 0-B

Til Søgning
Pris: DKK 550,00

Om faget

Fransk Begyndersprog 0-B er undervisning i fransk sprog og kultur.
Målet er, at du skal kunne skrive, læse og forstå små tekster og deltage i samtale om de emner, vi arbejder med. Der kræves ingen forudgående kendskab til sproget for at starte på holdet.
Vi arbejder med et begyndersystem med fokus på lyd, ord og grammatik, så du hurtigt kommer til at kommunikere på fransk.
Vi understøtter den mundtlige dimension med små skriftlige opgaver. Efter Begyndersystemet arbejder vi med 3-4 emner, der omhandler fx la famille, l’amour og l’integration.
Undervisningen er tilrettelagt med 1 ugentligt fremmøde (4 lektioner) samt 8 virtuelle opgaver til at understøtte tekstlæsningen og grammatikken.
Eksamen efter 1 år.

Eksamen er en mundtlig prøve som består af en billedbeskrivelse samt en lille tekst til et af de læste temaer, der skal præsenteres på fransk.
Eksaminationstid på ca. 30 minutter. Der gives 60 minutters forberedelsestid. Man får en samlet karakter.
Fransk Begyndersprog 0-B svarer til Fransk Fortsætter C niveau. Den eneste forskel er, at vi på 0-B starter med et begyndersystem.

Læs evt. mere på uddannelsesguiden.

Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse, eller hvis du har tilsvarende faglige kvalifikationer. Du kan altså ikke blive optaget, hvis du kommer direkte fra 10. klasse, hvad enten 10. klasse er taget på en folkeskole eller anden institution.