Matematik C
Om faget
I matematik C-niveau er de centrale emner
- Tal og bogstaver.
- Lineære -, eksponentielle- og potensfunktioner.
- Procent- og rentesregning.
- Statistik og sandsynlighedsregning.
- Geometri.
Matematikundervisningen veksler mellem opgaveregning og teori, og der arbejdes både med mundtlig og skriftlig matematik.
Som en del af den mundtlige matematik arbejdes der med små matematiske beviser, da disse udgør en vigtig del af den matematiske tankegang.
I den skriftlige matematik arbejdes der med at løse og besvare opgaver dels i hånden og dels vha. et matematikprogram. Efterslægten bruger matematikprogrammet TI-Nspire, som introduceres og arbejdes med løbende i undervisningen.
Matematik c-niveau afsluttes med både en mundtlig og en skriftlig eksamen.
Den mundtlige eksamen består af to dele:
- 90 min. gruppedelsprøve
- 20 min. individuel eksamen
Den skriftlige eksamen varer 3 timer og består af to dele:
- 60 min. uden hjælpemidler
- 120 min. med hjælpemidler
E-learning
Alle e-learningsfag på Efterslægten består af 8 fjernundervisnings-moduler, som du laver når det passer dig. Du skal dog overholde de 8 afleveringsfrister, som er fordelt ud over perioden.
Hvert modul har typisk et emne eller et tema, og er opbygget af:
- Lærebogsstof/pensum, som du skal læse.
- Øvelsesopgaver, som ikke afleveres. Nogle af disse kan være selvrettende, eller der kan være en facitliste, så du kan tjekke dig selv.
- Afleveringsopgaver, der samler op på modulets emne, begreber og metoder, og som du skal aflevere på LUDUS Web. Du får faglig feedback inden for en uge når du afleverer rettidigt.
Du har en fast lærer, som du kan kontakte løbende, hvis du har brug for faglig støtte.
Faget afsluttes med en eksamen, der forløber på samme måde som de fysiske fags eksamener. E-learningseksaminerne ligger i de faste eksamensperioder hhv. december-januar og maj-juni.
Adgangskrav
Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse, eller hvis du har tilsvarende faglige kvalifikationer. Du kan altså ikke blive optaget, hvis du kommer direkte fra 10. klasse, hvad enten 10. klasse er taget på en folkeskole eller anden institution.