Musik C

Til Søgning
Pris: DKK 550,00

Om faget

Musik C er et kreativt og kunstnerisk fag, der giver dig kundskaber til at udtrykke dig kvalificeret om og i musik både som lyttende og udøvende.
Undervisningen foregår som integreret teori og praksis, hvor vi spiller på instrumenter, synger og lærer grundlæggende musikteori og musikhistorie. Vi lytter til og analyserer musik inden for alle genrer fx rock, soul, klassisk osv., så du bliver en mere kritisk og kompetent musikforbruger.
Vi skal ud af huset og høre en koncert, og vi øver selv op til at spille koncert på skolen. Musik vil af de fleste opleves som et forfriskende pust i studiehverdagen, du får udvidet dit musikalske univers og får gode oplevelser ved at synge og spille med ligesindede.
Du behøver ikke at kunne spille et instrument eller at kunne synge i forvejen for at starte på musik C.

Der afholdes mundtlig eksamen i musik C, hvor du skal op i en individuel teoretisk prøve inden for et på forhånd kendt eksamensemne samt en prøve i grupper i sammenspil/sang.
Du får én samlet karakter.

Læs evt. mere på uddannelsesguiden.

Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse, eller hvis du har tilsvarende faglige kvalifikationer. Du kan altså ikke blive optaget, hvis du kommer direkte fra 10. klasse, hvad enten 10. klasse er taget på en folkeskole eller anden institution.